Grønløkken – Langeskov

Bygherre: Boligforeningen Grønløkken, afd. 33
Rådgiver: L. P. Madsen Rådgivende Ingeniører A/S
Harrebek Arkitekter A/S
Hovedentreprenør:
Amstrup & Baggesen Entreprise A/S
Fagentrepriser:
Jord, kloak, beton og anlæg
Lokalitet: Langeskov
Omfang m2: 4.500 m2
Byggeår: 2024 – 2025

BESKRIVELSE

Toft Entreprise A/S har udført jord-, beton-, kloak- og anlægsarbejde i forbindelse med nybyggeri af familie- og ældreboliger i Langeskov og har samtidig etableret og drevet byggepladsen gennem hele projektet.

Projektet omfattede opførelsen af 43 almene familieboliger og 13 almene ældreboliger med et samlet bruttoareal på ca. 4.500 m² for Boligforeningen Grønløkken, afdeling 33.

Toft Entreprise A/S blev hyret ind af hovedentreprenør Amstrup & Baggesen på grund af konkurrencedygtig pris og erfaring med lignende projekter.

Byggeplads og logistik
Byggefeltet havde kun én adgangsvej, og byggeperioden var relativt kort. For at byggepladsen kunne fungere sikkert og optimalt etablerede og drev Toft Entreprise A/S den gennem hele projektet, hvilket stillede store krav til planlægning, koordinering og logistik.

Jord-, kloak-, beton- og anlægsarbejde
Arbejdet begyndte med afrømning af byggefeltet og rydning af den eksisterende beplantning, som blev fliset og solgt til biobrændsel. Overskydende jord blev bortkørt, og grus blev indbygget under de fremtidige bygninger, ligesom vi etablerede blivende veje og underbygning til stier og færdselsarealer.

Herefter udførte vi kloakker, rørføringer og tagvandsledninger og etablerede LAR-bede mellem boligerne til håndtering af tagvand. Fundamenter til boliger og skure blev støbt i beton med særlig præcision, fx ved bagvæggene, hvor fundament og vægmoduler skulle passe på millimeteren – og det gjorde de.

Overskydende muld blev harpet og genbrugt i haver og anlæg. Vi opgravede og etablerede desuden elforsyning, fiberkabler og fjernvarme.

Præcision, samarbejde og kvalitet
Processen forløb smidigt takket være et godt og tæt samarbejde mellem hovedentreprenør og øvrige håndværkere. Projektet er et tydeligt
eksempel på, hvordan faglighed, samarbejde og en velfungerende byggeplads sikrer, at komplekse nybyggerier gennemføres sikkert og effektivt.